En meget stor del af din online marketing kan foregå via sociale medier. Her kan du komme i tæt dialog med dine kunder og du har altid fingeren på pulsen af, hvad der foregår i markedet. De sociale medier fungerer meget stærkt i forhold til at mennesker gerne deler og anbefaler gode oplevelser mellem hinanden. MEN .... det kan jo også have den modsatte effekt - så vær opmærksom på det!

En anden fordel er at Google benytter alle informationer fra de sociale medier til at kunne forstå, hvad folk interesserer sig for. Og det vil igen være af stor betydning for besøg på din hjemmeside, hvis Google på den måde får at vide, hvad din hjemmesider handler om.

Nedenfor har jeg listet et par stykker af de mest kendte sociale medier i den vestlige verden. Men trends ændrer sig hurtigt!

 

Google+

Google+ er Googles eget sociale medie, som de har kæmpet meget for at gøre populært. Det er dog ikke lykkedes helt endnu! En konto på Google+ er dog en god idé i forhold til søgeoptimering. Her kan du også dele erfaringer, synspunkter, grupper, billeder og meget andet fra din Google+ profil. Og der er mulighed for at oprette en decideret firmaside, hvor du kan præsentere din virksomhed med tekster og billeder.

 

Facebook

Facebook behøver nok ikke en nærmere præsentation? Men vær dog opmærksom på, at der er forskel på at oprette en personlig facebook profil og en firmaside. En firmaside har nogle lidt andre funktioner end din personlige side. Funktioner som er fremragende for præsentationer af dine produkter og din virksomhed.

 

LinkedIn

LinkedIn er blevet et mere "business-agtigt" forum end fx Facebook. Et forum, hvor folk i erhvervslivet udveksler gode ideer og links eller medarbejdere for den sags skyld. LinkedIn bliver fortrinsvis benyttet til rekruttering af medarbejdere, til søgning på erhvervsfolk, til præsentation af virksomhederne og til at anbefale gode ideer og virksomheder til andre erhversdrivende.

 

Youtube

YouTube bliver benyttet som medie for videoer. Og det har haft rigtig stor fremgang her de senere år. Rigtig mange virksomheder benytter videoer i deres markedsføring og oftest bliver disse videoer uploadet via YouTube. Det giver godt i forhold til resultater for søgeoptimering og det er hurtigt og nemt at administrere.

 

Twitter

Er for dig, der godt kan lide at arbejde med ord, statements og citater. Du har 140 tegn til at formulere dit budskab og det er derfor en god øvelse i at holde sig til det vigtige budskab. Twitter bliver meget benyttet til at give hurtige og små informationer til mange på meget kort tid. Twitter er åben for alle og handler om at finde sammen om fælles sager og interesser.  På Twitter kan du sagtens følge folk, som du slet ikke kender, men som du måske har noget til fælles med. Et interessefællesskab.

 

Instagram og Pinterest

Sociale medier med fokus på billeder og små videooptagelser. Instagram giver dig mulighed for at beskære og forskønne dine billeder med diverse funktioner, hvor Pinterest måske mere er hen i retning af en opslagstavle og idekatalog. For begge gælder det, at det er billedet, der er i fokus og i mindre grad teksterne.