Udvikling af produkter og services med MINIMAL FORRETNINGSRISIKO
 

• At udvikle og tilpasse produkter og løsninger til brugernes behov
• At tage brugerne direkte med på råd
• At indsamle viden om brugerne og deres liv og hverdag og skabe nye initiativer på baggrund af denne viden
• At afdække og bruge viden om, hvordan brugerne handler, oplever og tænker
• At tage udgangspunkt i erkendte og ikke-erkendte brugerbehov
• At systematisere metoder/måder til at få ideer til nye produkter, services, markedsføring/salg og forretnings-modeller, som opfylder brugenes behov
   

 

 

Problemstillinger

 

Er det ikke for dyrt og alt for omstændeligt at benytte brugerdreven innovation i sin organisation?

På den korte bane – jo, det er omkostningstungt og omstændeligt. Det tager tid at få det implementeret ordentligt i organisationen og det kræver stor udholdenhed og overblik. Mange medarbejdere skal tage del i projektet og føle ejerskab for brug af teknikkerne i forbindelse med implementering i organisationen.

På den lange bane er der store besparelser at hente i forhold udviklingsomkostninger, forkerte produktegenskaber, afsætning etc.

 

Hvordan får vi ”solgt” begrebet ”brugerdreven innovation” til virksomhedens øvrige medarbejdere?

• Fortæl om ”begrebet”
• Konkretiser ”begrebet”
• Gør ”begrebet” praktisk anvendeligt i hverdagen
• Sælg ”begrebet” i form af besparelser i udviklingsomkostninger

 

Hvordan får vi det implementeret i organisationen på en ordentlig måde?

• Gør det til en vane at ”tænke i brugere” før der tænkes i tekniske løsninger
• Få ledergruppen med på tankegangen. Lad dem opfordre alle til at deltage. Opstil retnings-linier for, hvordan begrebet inkorporeres i organisationens arbejde med innovation generelt
• Fremstil en handlingsplan. Udpeg en projektleder
• Opsøg eventuelt eksterne partnere til metodeudvikling
• Udliciter eventuelt metodearbejde til eksterne samarbejdspartnere
• Sæt flere forskellige mennesker fra flere forskellige afdelinger sammen i innovationsgruppen

 

Hvornår skal vi få tid til det?

Brugerdreven innovation skal betragtes som en ny måde at arbejde på. Det er tungt og besværligt at sætte i gang, men når først organisationen er gearet til at tænke i brugere frem for tekniske løsninger, vil der hurtigt fremkomme gode løsninger. Og dermed også store besparelser på udviklingskontoen.

 

Hvem skal tage sig af det daglige systematiske arbejde?

Udpeg en dedikeret projektleder. Få ledergruppen til at tage ejerskab.

 

Hvordan finder jeg brugerne/hvem er de?

Tag udgangspunkt i din nuværende kundeportefølje og tænk i “hvem er min kunde”. Find nogle gode repræsentanter og tag kontakt til dem. Du kan eventuelt “lokke” lidt med en gave, hvis de har lyst at deltage !

 

Hvorfor benytte brugerdreven innovation?

• For at tænke i brugernes behov frem for tekniske løsninger
• For at udvikle produkter og ydelser, der har så meget værdi for brugerne, at de ikke kan lade være med at tage dem til sig
• For at ramme markedet rigtigt, og dermed minimere forretningsrisikoen
• For at fremstille mere brugbare og træfsikre produkter
• Viden om brugerbehov skal kobles med teknologiske muligheder og forretningsmæssig levedygtighed for at opnå succes
• Fordi du IKKE bare kan gætte dig til, hvad brugerne har behov for
   

 Hvordan praktiserer vi brugerdreven innovation i virksomhedens daglige arbejde?

For at praktisere brugerdreven innovation er det nødvendigt at gentænke de måder, hvorpå vi organiserer vore virksomheder:

• Vi skal gentænke fagligheder og arbejdsprocesser (teknologisk drevet virksomhed eller brugerdrevet virksomhed – kan det kobles på en bedre og mere levedygtig måde)
• Vi skal inddrage vore brugere til idé-generering, design og udvikling
• Vi skal systematisere udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer og organisationsformer med inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis eller behov
• Vi skal forsøge at anskueliggøre og forstå sammenhænge ved at møde brugerne i de rette omgivelser

 

 

Faser:

 

1. Hvad skal vi have udviklet?

Definition af problemstilling mht produktudvikling/proces-udvikling.

• Hvilke erkendte problemstillinger har vi i forhold til udvikling af produktet?
• Hvad ønsker vi at udvikle?
• Hvorfor ønsker vi at udvikle det pågældende produkt/ydelse?
• Hvor skal produktet/ydelsen eventuelt benyttes?
• Etc.?

 

2. Hvem skal deltage fra vores organisation?

Hvordan ”strikker” vi en organisation sammen, som kan ”bære” opgaven til hus? Hvem skal være med og hvilke arbejdsopgaver skal vi definere:

• Projektleder
• Udvikler
• Designer
• Tovholder
• Inspirator
• Fagpersoner
• Leverandører
• etc.

 

3. Definition af brugerne (målgruppen)

Vi skal formulere brugerprofiler på vore brugere, som skal deltage i undersøgelsen (segmentering af brugere):

”Eksperter, videnspersoner, fagpersoner, generelle brugere, brugernes omverden, arbejde, alder, køn, interesser, økonomi, boligforhold, familieforhold, etc.”

 
4. Hvad vil vi vide om vore kunder?

Hvilke parametre skal vi kende til for at kunne udvikle et relevant produkt. Kulturelle forhold, sociale forhold, personlige forhold, psykologiske forhold, fysiske forhold, praktiske forhold, vaner, ikke-erkendte behov, brugsmønstre, hvordan benyttes lignende produkter i dag, kan et eksisterende produkt udvikles etc.

 
5.  Hvordan implementerer vi viden om kunderne?

Mange af metoderne for brugerdreven innovation tager udgangspunkt i kvantitative undersøgelser og skal dermed opfattes som ”begrænsede” i forhold til kvalitative statistiske værktøjer for brugerundersøgelser.

Metoderne i brugerdreven innovation er rigtig gode til at få et billede af en dagligdagssituation, en oplevelse af brugerens ”rigtige” verden, et indblik i brugernes ikke-erkendte behov, en observation af omkringliggende omstændigheder etc. En gentænkning/observation af vaner og ”sådan plejer vi at gøre”.

Metoderne gør det relevant at se på brugernes verden på en ny måde og derfor er de også højest anvendelige til idé-genering og forståelse for udvikling af nye services/produkter.

Med det i mente, at resultaterne ikke er deciderede statistiske tal, der kan arkiveres, beregnes, fortolkes, vises i % og antal, skal metodernes udfald kunne ”arkiveres” under mere kreative forhold. Det være sig som inspirationsfilmklip, interviews, lydfiler, billeddatabaser, it-dagbøger, internet-forums, mobile analyser etc.

Alt sammen i et format, som kan anvendes ved en eventuel idé-genereringsfase intent i organisationen.

Tags: bdi, brugerdreven innovation, innovation

Innovation | RSS 2.0 | Svar | Trackback |